Glemt køkkenurt er tilbage

Marianne Bjerre og Maria Lundén fra Kvann Kompagniet er ved at genintroducere krydderurten kvan i Danmark. De ser et stort potentiale i at dyrke og udvikle nye produkter med kvan.

Landbrugsnyt
02. nov. 2018 Af Denny Michael Jakobsen

Da kvan vokser naturligt i Norden og kan dyrkes på både mark og i køkkenhaven, og den samtidig har en lang historie bag sig, passer den da også perfekt ind i tidsånden med Det Nordiske Køkken og lokalt producerede fødevarer, hvor forbrugeren kender madens oprindelse. Og den historiske fortælling bag kvan giver gode muligheder i at markedsføre produkterne.

Det har Marianne Bjerre og Maria Lundén set mulighederne i, og derfor har de startet Kvann Kompagniet, hvor de henter tørret kvan hjem fra det sydlige Grønland, som har en lang tradition for at bruge kvan. De bruger kvanen i en lang række produkter, som de producerer sammen med forskellige samarbejdspartnere. Det er bl.a. kvan-øl og-snaps, en gin med arktiske urter, rugbrødssnacks, bolsjer og te med kvan og arktiske urter som timian.

Gik i glemmebogen

– Kvan gik lidt i glemmebogen, da man begyndte at importere sukkerrør fra Vestindien. Men vi har sat os for at genindføre kvan i Danmark. Ligesom da man introducerede kartoflen fra Sydamerika, fortæller vi, hvad man kan bruge kvan til, siger Marianne.

Derfor har de også udviklet en kogebog med opskrifter, hvor kvan indgår.

– Kvan var en meget brugt urt i gamle dage. Den er skriftligt dateret tilbage til munkene i midten af 1400-tallet. Den er blevet brugt til lægeplante mod alt fra pest til gigt og lungesygdomme. Man mener, at vikingerne har taget kvan med på deres togter og brugt den i tørret form som en slags vitaminpille mod skørbug, forklarer Marianne.

Kvan indeholder et karakteristisk bitterstof, men man kan også bl.a. forsøde sur frugtvæde med kvan og bruge den til at dæmpe oxalsyren i rabarber. Man kan bruge kandiseret kvan som slik, ligesom kvan kan give en sødme til brændevin.

Første møde med kvan

På Grønland er kvan nationalplante. Og det var også netop på Grønland, at Marianne første gang stødte på kvan-urten, da hun rejste rundt som reklamefotograf. Da hun har samarbejdet med kokke som fotograf på kogebøger og samtidig kommer fra en gård ved Tuse Næs, var der en naturlig kobling til mad og en nysgerrighed for, hvordan man kan bruge råvarerne.

– Da jeg var hyret til at lave billedreportager af nye turistdestinationer i Sydgrønland kiggede jeg efter og hørte om, hvad de bruger i madlavningen. Her stødte jeg på kvan og undersøgte, hvordan de behandler urten. De tørrer kvanen direkte i luften, fordi luften er så tør, hvilket også bevarer smagsstofferne. Efterfølgende har vi været oppe og lave en aftale med en gård, hvor de håndplukker og tørrer kvanen for os, fortæller Marianne.

Det blev startskuddet til Kvann Kompagniet, som første gang så dagens lys i 2012. Maria blev hurtigt tilknyttet som grafisk designer til kogebogen “Mamaq” og blev så interesseret i forretningsidéen, at hun nu er gået ind i firmaet sammen med Marianne.

Siden er det gået slag i slag, og nye produkter er gradvist kommet til. Kvann Kompagniet har til huse på Rolandsgården ved Ganløse, hvor Marianne og Maria også selv er begyndt at dyrke strandkvan, som de bruger til sirup og chutney, mens de stadig får den tørrede fjeldkvan fra Grønland.

– Kvan fra det grønlandske klima har en helt særlig intensiv smag, og det gælder også arktisk timian, siger Marianne.